Visioner, værdier og ungdomspolitik

Greve Floorball Club har udviklet en håndbog, som beskriver klubbens retningslinjer for spillere, trænere og forældre. Ved at beskrive de gensidige forventninger og efterleve dem får vi fokus på klubbens vigtige arbejde for sammen at skabe den bedste forening med glade og dygtige spillere.

Fair-play, god opførelse og tak for kampen

Værdier – Greve Floorball Club ønsker at:

  • udvikle hele mennesker og ikke kun sportslige præstationer
  • klubbens medlemmer behandler hinanden med respekt og udøver fair play – både på og uden for banen
  • frivillighed, engagement og fællesskab skal være drivkraften i vores forening

Vision – Greve Floorball Club vil arbejde mod at:

  • udvikle og fastholde unge dygtige floorballspillere, der senere kan bruges på vores seniorhold
  • udvikle foreningen løbende samt skabe de bedste rammer for klubbens medlemmer
  • skabe en ungdomsafdeling, hvor vi har hold i følgende rækker: U7, U9, U11, U13 og U15
  • have en pigeafdeling, der kan stille med egne hold
  • være det naturlige klub- og foreningsvalg for børn og unge i Greve og omegn
  • kunne tilbyde træning til alle spillere – ungdom, senior og motion

Læs hele håndbogen her.